Lejlighed til salg: Vesterhavsgade 2 B, 1 sal th, Bovbjerg (i nærheden af Lemvig)

Til medlemmer af PARASOLLEN

Med denne henvendelse forespørges, om der eventuelt iblandt PARASOLLEN’s  medlemmer er  interesse for at erhverve en lejlighed i det gamle Bovbjerg Badehotel, beliggende ved Vesterhavet ca 12 km vest for Lemvig.

Åben venligst vedhæftede link for at få et indtryk af Badehotellet og lejlighederne, samt Bovbjergs historie.

http://www.bovbjerg-badehotel.dk/

Billederne i linket relaterer sig ikke specifikt til den udbudte lejlighed. Det gør derimod billederne, tryk på navnet herefter –  Thybo Flat. Billederne er taget af undertegnede og gengiver  ikke lejlighed og udsigt 100 % godt (det var en lidt diset dag),  men giver dog et indtryk.

Badehotellet rummer i alt 9 lejligheder, og der er yderligere to sidehuse med hver 3 lejligheder. Badehotellet ligger med nær panoramisk udsigt over Vesterhavet, og naturen i området er storslået, uforstyrret og til tider barsk.

Lidt mere om lejligheden, som jeg hjælper den i København bosatte ejer med at sælge. Med andre ord er jeg ikke ejer, men en slags formidler. Skulle der være interesse for et køb, og enighed om betingelser (pris og overtagelsesdato) er opnået, bliver det videre forløb overdraget til Statsautoriseret ejendomsmægler for at sikre et professionelt forløb.

Tryk her på navnet – Bovbjerg Upper Left , og der vises en ikke særlig tydelig grundskitse af lejligheden. I ovennævnte link er vist billede af hovedhuset. Den udbudte lejlighed er placeret på 1 sal til venstre for det fremskudte midterparti. Med en lille altan og et yderligere vindue.

Lejligheden er på 60 kvm. Der er et lille entre område, hvorfra der er adgang til badeværelse, samt køkken/stue. Fra stuen adgang til de to soveværelser.  Der er en lille ”altan” samt et yderligere vindue, begge med fantastisk udsigt over Vesterhavet. Der er trådløst internet, som fungerer godt, men der er også mulighed for at etablere kabeladgang til net, TV etc., da kabel allerede findes i bygningen.

Lejligheden er en lille hyggelig perle, meget velegnet til udlejning til små grupper.

Grundskyld i 2017 var på 2776,40 kr. Ejerforeningsbidrag er 4800 kr. pr. år, som primært dækker forsikring og vedligehold af området. Forbrugsafgifter afregnes separat for lejligheden.  Ejerforeningen kører upåklageligt og er meget velordnet. Der er medejerskab til to skure til cykler etc. Ejerforeningens vedtægter kan fremsendes om ønsket. Ligeså seneste årsregnskab og budget..

Prisen på lejligheden er 830.000 kr. Stort set alt bohave medfølger.

Undertegnede ejer selv lejligheder i Badehotellet. Tilsynsførende for mine lejligheder er Charlotte fra Lemvig, som også fører tilsyn med de 2 lejligheder, jeg netop har solgt til Feriefonden for Århus Universitet. Niels Jørgen Relsted, som har givet tilladelse til, at jeg bruger hans køb som reference. I forbindelse med salget til Universitetets Feriefond er alle advokatspørgsmål besvaret og tilladelse naturligvis indhentet fra Erhvervsstyrelsen. (Tryk for at se Sagsnr. 2017-228)

Jeg håber, at lejligheden kunne have interesse og hører gerne herom på min mailadresse. Ligeledes besvares uddybende spørgsmål gerne fra

et@emendo.com – eller på min mobil 0045 25370341

Venlig hilsen – Erik Therkildsen – Vesterlundvej 97 – 8600 Silkeborg.

 

 

 

 

 

Add comment